Præsentation
På baggrund af de mange år som aktiv rytter har Barbara fået et stort kendskab til mange forskellige rideformer. Både som rytter og som underviser mener Barbara, at man kan lære af alle teorier og metoder og bruge det i sin ridning. Det vigtigste er, at de benyttes i samklang med den enkelte hest og rytters forudsætninger.
Barbara Højlund (Født 1971) bor på gården Hessellund med sin mand, to børn og sine forældre.
Barbaras forældre er også ryttere og Barbara fik sin første hest, da hun var to år gammel. Barbara red som barn pony, men i ca. 1980 kom interessen for den islandske hest.
I mange år har Barbara tilredet og trænet familiens egne heste, og efter gymnasiet i 1990 tilbragte hun bl.a. knapt et halvt år på en gård i Nordisland med træning af ungheste. Barbara har altid konkurreret både på lokalplan og landsplan, og deltaget i mange kurser og modtaget undervisning af flere forskellige undervisere. Barbara har B-instruktør uddannelsen under Dansk Islandshesteforening.
Hessellund ligger øst for Roskilde, hvor vi har et hestehold på omkring 15-20 heste, med et par
avlshopper, en hjemmeavlet hingst (se Ikorni), ungheste, rideheste og salgsheste. |